
En uretfærdig tid
Nominering: | Kærlighedsroman |
Forfatter | Gertrud Tinning |
Indlæser | Sara Ullner |
Forlag | Politikens Forlag |
Gribende historisk roman om kvinders og mænds liv i byen og på landet i 1880’erne. I 1880’erne var Rubens væverier på Frederiksberg en af Danmarks største arbejdspladser med 500 ansatte. Her arbejder den unge kvinde Nelly. En dag kommer en af de andre unge arbejdersker ud for en frygtelig ulykke, og Nelly må sørge for at Marie kommer fri af maskinen og bliver bragt til hospitalet. Der er ingen hjælp at hente fra de overordnede mænd, tværtimod. Nelly bor i det fattige kvarter i Borgergade. Her møder hun bondesønnen Johannes fra Jylland, som sover hos hende den nat, hun bliver overfaldet. Johannes bliver fængslet og anklaget for overfaldet, men er det virkelig ham, der har gjort det? På Johannes’ fædrene gård i Jylland bor hans søster Anna stadig. Johannes’ tvillingebror skal arve gården, og Johannes skal købe sit eget sted, men han har ingen penge. Storbonden Peder lover ham et lån, hvis Anna vil gifte sig med ham. Da Anna hører, at hendes bror sidder i arresten i København, giver hun fanden i det hele og stikker af for at komme sin bror til undsætning.
Gertrud Tinning har skrevet en handlingsmættet historie om vilkårene for kvinder og for mænd på landet og i byen i slutningen af det 19. århundrede. En uretfærdig tid er indlæst af skuespiller Sara Ullner.

Halvvejs rundt om søen
Nominering: | Kærlighedsroman |
Forfatter | Pia Konstantin Berg |
Indlæser | Pia Konstantin Berg |
Forlag | Byens Forlag |
Nytårsaften år 2000 beslutter Christian og Helle sig for at blive skilt. Kærligheden kan ikke længere få luft, og de er enige om, hvad der skal ske – lige indtil virkeligheden kommer i vejen. For teenagedatteren Line er i oprør, sønnen Martin er tynget af angsten for forandring, og Helle begynder at frygte ensomheden. Hun trækker skilsmisseplanerne i land og kæmper for at holde på Christian, som er ved at blive kvalt i familielivet, alt imens en umulig forelskelse sniger sig ind på ham.
Halvvejs rundt om søen er historien om alle de snoede veje og valg, som vikler familielivet sammen og fra hinanden. Historien strækker sig over to et halvt år og er første bind i en serie på fire romaner.

Italienske forbindelser
Nominering: | Kærlighedsroman |
Forfatter | Sandra Hedegaard Rasmussen |
Indlæser | Rikke Westi |
Forlag | Storyside |
Louisa har løsrevet sig fra sin velhavende familie og er politibetjent på Fyn. Luka er mod sin vilje hentet hjem til København for at arbejde som advokat i sin fars virksomhed. Da de to mødes, finder de begge modet til at ændre deres liv. Den ene bryder ud af sin ensomhed, den anden vender ryggen til sit kriminelle bagland. Deres kærlighed trues af den italienske mafia og tvinger de nyforelskede til at stå sammen eller gå til grunde hver for sig.
Italienske forbindelser er en romantisk spændingsroman, der tager sit udgangspunkt i hjertet af Danmark.

Jord og hjerte
Nominering: | Kærlighedsroman |
Forfatter | Vibeke Marx |
Indlæser | Liselotte Krogager |
Forlag | Modtryk |
Det er 1920. Knud har gjort en pige gravid, og han mærker verden styrte sammen om sig. Livet må have mere at byde på end ægteskab og slid og slæb, synes han. Knud flygter til Skotland, hvor arbejdskampene raser omkring ham, og hans indre kamp raser med. Et nyt liv tager form, og lykken er inden for rækkevidde. Men har man én gang svigtet, fortjener man den måske ikke?
Vibeke Marx har med sin fine sans for mennesker og deres indbyrdes forhold skrevet en gribende, historisk roman om landflygtighed, kærlighed og svigt.

Langt fra leverpostej
Nominering: | Kærlighedsroman |
Forfatter | Charlotte Reeckmann, Birgitte Amalie Thorn |
Indlæser | Mille Bruun Sjøgren |
Forlag | Griffle |
Hvad stiller du op, hvis du ikke passer ind i skabelonen for, hvor langt du skal være nået i dit liv, når du er 34? Og dine forældre fra Tarm efterhånden er klar til at betale for en inseminering til dig, inden singlepesten får dine æg til at gå i forrådnelse? Emilie bor i Aarhus og er efter eget udsagn en pivsingle kaoskreatør, der bakser med at få bare moderat styr på kærlighed, karriere og relationer – samtidig med at hun desperat gruer for at ende i et rigtigt leverpostejsliv.
I løbet af et år tvinges hun til at opgradere på livsvalg og selvindsigt, idet hun pludselig må forholde sig til præstationspres på de sociale medier, jagten på drømmemanden, karrierens konsekvenser og uønskede ændringer i venskaber. Oven i det er der naturligvis stadig alle hverdagsudfordringerne, såsom om den nye Tinder-date er øksemorder, og om Telias net er nede, siden han ikke har skrevet tilbage endnu. Men hvad er egentlig værst: at være helt normal eller ikke at være helt normal?
Leverpostejen er en humoristisk rap-kæft af en roman, der skildrer livet som singlekvinde i 30’erne i dagens Danmark. Den stiller spørgsmålstegn ved aktuelle kvindelige og samfundsmæssige tematikker – med lige dele provokation og refleksion. Emilie er fiktiv, men bogens mange situationer er baseret på virkelige oplevelser og tanker fra en lang række kvinder.

Ramt af dig
Nominering: | Kærlighedsroman |
Forfatter | Anne Thorogood |
Indlæser | Camilla Lau |
Forlag | Storytel Original |
Ramt af dig er den selvstændige fortsættelse af kærlighedshistorien Hvis jeg falder.
Christel har ikke et eneste sekund fortrudt, at hun forlod Kolding til fordel for England. Langt væk fra sine karrierefikserede forældre har hun festet sig gennem sit studie på universitetet i Cambridge, og nu er hun i fuld gang med en lovende karriere hos den succesfulde ejendomsmæglerkæde Randalls and White. Men stik imod firmaets regler indleder hun en hed affære med sin charmerende chef, Marcus Alexander, og den beslutning viser sig at få store konsekvenser for hende. Ikke blot mister hun sit drømmejob og gode ry. Hun bliver også sendt direkte i armene på den selvsikre og tiltrækkende Jack Stanley, hendes nye chef, som er ejeren af Stanleys Heritage. Hans kølige og nærmest afvisende attitude burde gøre det nemt for hende at holde afstand, men Christel må snart indse, at hun er ved at begå samme fejl som før. For meget mod sin vilje bliver hun konstant draget mod sin chef, der allerede er forlovet og i gang med at planlægge sit snarlige bryllup. Ramt af dig er fremragende indlæst og fortolket af Camilla Lau.

Sku det være en anden gang
Nominering: | Kærlighedsroman |
Forfatter | Sarah Skyt Persson |
Indlæser | Sarah Skyt Persson |
Forlag | Lindhardt og Ringhof |
Der er morgenmøde i Sydbanks privatafdeling. Maria står mellem de ansatte i det farvekoordinerede kontormiljø, beige, hvid og sort, og betragter afdelingslederen Jan. Han gør status over udlån og peger på en skærm med en opadgående kurve. Hænderne er brede og en smule behårede, og Maria ved, hvor blødt deres kærtegn kan være, hvor fast de kan gribe om arme og talje og baller, men det forsøger hun ikke at tænke på. Hun forsøger at lytte, når han siger, at den næste måned bliver krævende. 1. december er lige om hjørnet, og allerede nu er aktiviteten hektisk.
Sku‘ det være en anden gang er en satirisk samtidsroman om livet i provinsen for en ung kvinde. Maria arbejder som kasserer i Sydbank i Herning. Hun er single og barnløs og har en affære med sin gifte chef, mens hendes grænseoverskridende mor håbefuldt dækker op til en eventuel svigersøn ved familiefødselsdagene. Livet er ikke helt blevet, som Maria havde forestillet sig. Herning er en by, hvor der tænkes stort, men det kan godt være et pres med al den succes, synes hun. Ikke engang øvelserne fra et mindfulness-kursus hjælper. Bogen foregår i en uge omkring den 1. december, hvor personalet gør klar til den årlige julefrokost.