Se mor, jeg danser er en hyldest til livet. Det er også fortællingen om en ukuelig tro på, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom. Puk Elgård fortæller historien om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden. Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia var lægernes eneste råd: “Få et andet barn med det samme.” Lige efter begravelsen blev Puk undfanget og kom til verden som det, hun selv kalder et erstatningsbarn. Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven med at forsøge at holde forældrene på fode. Men sorgen havde slået dybe revner i fundamentet. Opvæksten var præget af forældrenes store forbrug af alkohol og piller og af farens ludomani og morens skrøbelige psyke – og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før. Puk Elgård (f. 1968) har siden sin tv-debut i 1995 været en af landets mest populære tv-værter på både DR og TV2. I dag er hun vært på weekendudgaven af Go’Morgen Danmark på TV2.

‘Når jeg kigger tilbage, tænker jeg: Hold kæft, det var nogle dejlige år!’ Kim Larsen fortæller i denne bog varmt og humoristisk om sine unge år. Om slægten og rødderne, morfar i Kerteminde, som introducerede ham til de store klassikere, en kærlig mor og en fraværende far samt en tryg, men også spændingsmættet barndom i Københavns nordvestkvarter. Med smittende fortælleglæde beretter han om sine første forelskelser, højskoleopholdet i Askov, der åbnede hans sind for nye tanker, hippieårene på kanten af 68-oprøret, som Kim Larsen aldrig følte sig som en del af, og sidst, men ikke mindst, den første tid med Gasolin’, som udviklede sig til Danmarks største rockorkester.

Bogen er baseret på en række samtaler mellem Kim Larsen og forfatteren Jens Andersen, som fandt sted hjemme i Larsens eget køkken i første halvår af 2018. Udover de gode anekdoter indeholder bogen et helt unikt materiale i form af talrige tegninger og fotos, hvoraf mange stammer fra familie, barndomsvenner og hans egne private gemmer og aldrig har været offentliggjort før.

Preben Kristensen er gået på opdagelse i sit liv. For hvordan hænger det egentlig sammen? Arbejderdrengen fra Skive, der havnede på de bonede gulve. Folkelig komiker den ene aften, højtagtet karakterskuespiller den næste. Et yderst privat menneske – i offentlighedens skarpe lys. Preben Kristen fortæller levende og tænksomt om sit livs forunderlige rejse. Om barndomshjemmets stærke værdier, der bar ham frem: flid, nysgerrighed, livsglæde. Om fem årtiers dansk underholdning, komplet med sværdslag i kulissen, hans egen kamp for anerkendelse og ofte morsomme møder med nogle af landets største ikoner. Kort sagt en rørende og varm bog fra et menneske, som gør sig umage med at se livet i lyse nuancer.

One Dollar Man er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten. William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.

One Dollar Man er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk Rejsen til Amerika. Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K. Ole Sønnichsen har skrevet en lang række anmelderroste bestsellere. Han har bl.a. skrevet om Ulf Pilgaard, Dirch Passer, Johannes Møllehave og Joachim Boldsen.

I En som os møder du ærlighedens forløsende kræfter og en kæmpe kærlighedserklæring til fællesskabet mellem mennesker. Gennem personlige fortællinger, dagbogsuddrag, messenger-samtaler og digte blotter Nanna & Josephine fra podcasten Fries Before Guys deres inderste længsler, dybeste skam og de største sorger – i en varm og bramfri tone Du hører om at onanere med et gammelt stearinlys, overskride seksuelle grænser, være angst, gennemleve utallige uddannelsesfiaskoer, vælge en forælder fra, lide under en spiseforstyrrelse og få sit hjerte knust. Bag de ærlige historier, længslerne og sorgerne stiller Nanna & Josephine det ultimative spørgsmål: Hvad sker der, hvis vi dropper sammenligningerne, og vi i stedet spejler os i hinanden?

Han var ”Bonden”, forsangeren for hele Danmarks Shu-Bi-Dua. Men også Michael, der aldrig lod ugebladene komme tæt på. Nu fortæller Michael Bundesen for første gang, hvorfor han i årtier holdt privatlivet for sig selv og ikke inviterede danskerne ind bag hækken i villaen nord for København. Dette er den ufortalte historie om bagsiden af berømmelsen. Og om den dag i 2011, da to blodpropper tog Michael Bundesen væk fra de danske scener og sluttede eventyret Shu-Bi-Dua.

Michael Bundesens selvbiografi er dog først og fremmest en begejstret beretning om tiden i 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne med vanvittig, eksploderende energi i drengeklubben Shu-Bi-Dua. Nationalbandet, der skabte nogle af vores mest elskede sange, mens de bag scenen flere gange var på randen af totalt kollaps. Det er en bog om en nørdet knægt fra Taarbæk, der altid vidste, at lige præcis han skulle være Danmarks Elvis. Om at perfektionere kunsten at læse publikum og give dem præcis, hvad de ønsker. Om at blive det bedst sælgende band i Danmark nogensinde. Om at stå på scenen i Tivoli i voksenble og grine dybt i maven. Om at have svært ved at stoppe det hele. Og om de forbandede blodpropper, der tvang ham til det.

Hvad får en mand midt i 40’erne til at beslutte sig for at ro over Atlanterhavet i en lille båd sammen med en god ven? Det svarer den tidligere radio- og tv-vært Mads Vangsø på i Tværs over Atlanten.

I vinteren 2018-2019 deltog han i verdens hårdeste ro-konkurrence, hvor deltagerne ror næsten 5.000 kilometer fra De Kanariske Øer til Caribien, og bogen følger den udmarvende rejse via dagbogsoptegnelser. Tværs over Atlanten er samtidig Mads Vangsøs personlige fortælling om at stoppe op midt i livet og ønske sig noget helt andet – uden at vide præcis, hvad det er. Foreløbig har den rejse taget ham til ørkenløb i Sahara, fået ham til at lede efter løbende munke i Japan, sendt ham på jagt efter en gammel ven i Canadas vildmark – og nu altså tværs over Atlanterhavet.

Mads Vangsø (f. 1971) var i mange år en populær radio- og tv-vært med bl.a. Tæskeholdet og Monkey Business på P3 og et morgenshow på Radio 100. I dag er han iværksætter og foredragsholder.

De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser. Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager.

Bent Isager-Nielsen, f. 1949, tidl. drabschef og Rigspolitiets Rejsehold m.m., og Hans Petter Hougen, f. 1951, professor i retsmedicin ved Retsmedicinsk Institut. Stine Bolther, f. 1976, er journalist og forfatter.

Når man er en lille, spinkel dreng fra Nibe, der bliver mobbet af de andre i klassen for sine anderledes interesser og desuden har en lærer, der spærrer vejen til realskolen, er succes i livet ikke nogen selvfølge. På et tidspunkt overvejede Ole Henriksen at tage sit eget liv. Men som bekendt fandt han sin helt egen vej – ved hårdt arbejde og ved at mobilisere en indre drivkraft, der ikke blot gav ham forretningsmæssig succes, men også gjorde ham til et usædvanligt lykkeligt menneske. Nu afslører han hemmeligheden bag sin succes, så også andre kan få det optimale ud af deres liv og udnytte muligheder, som ingen andre kan se, både på det professionelle og det personlige plan. Med sin legendariske evne til at se det positive i alting takker Ole Henriksen i dag sin forhadte lærer, fordi hun ikke troede på, at han kunne, og dermed ansporede ham til at bevise det modsatte. De egenskaber, som det krævede, har han haft brug for mange gange siden, både professionelt og i sit privatliv. Fx da hans kærlighedsforhold til en 10 år ældre filmskaber med psykopatiske træk og misbrugsproblemer udviklede sig til et voldshelvede, der tvang ham til at gå under jorden.

Ole Henriksens bog Det skal føles godt er ikke bare en selvbiografi, men også en inspirationsbog, der analytisk, varmt og menneskeligt beskriver, hvordan man graver dybt i sig selv for at finde motivationen og styrken til ikke blot at overleve, når verden går én i mod, men også til at bryde ud af onde cirkler, turde sætte sig store mål og systematisk arbejde sig frem mod dem. Fx afslører han, hvordan han trin for trin kommer videre, når han begår fejl (for det gør alle). Hvordan man holder hovedet koldt, når man er bange. Hvordan man opbygger en solid tro på sig selv og bevarer den, når man bliver mødt af andres tvivl. Hvordan man sørger for at holde fast i sit autentiske jeg og sine egne værdier i modgang, så man kan se sig selv i øjnene. Og vigtigheden af at passe på sin krop og sin hjerne hver eneste dag, så man har stamina og overskud.

Som læser får man indblik i hidtil ukendte sider af Ole Henriksens eventyrlige liv og alt, hvad det har lært ham. Fortalt af Ole selv gennem mange måneders samtaler hen over køkkenbordet til den danske journalist Tina Jøhnk Christensen, der ligesom Ole har base i Los Angeles.

Da Gitte Holtze tog afsted på 4.265 kilometers vandring fra Mexico til Canada, var hun et sort sted i sit liv. Hun var blevet skilt, hendes far var død, hun havde mistet den identitet, hun havde i kraft af sit job, og hun havde det sidste år været fanget i et giftigt forhold til en mand, der havde slået buler i hendes selvværd. Pacific Crest Trail er en af verdens længste vandreruter, og vi er med Gitte, når hun kæmper sig vej gennem den barske natur – fra brændende ørkenhede til vilde floder i bjergene, med sult, tørst og udmattelse, uventede begivenheder, møder med vilde dyr og med mennesker, der på forskellig vis forandrer hende. Hun er ofte udenfor sin komfortzone, men for hvert skridt mod Canada kommer hun tættere og tættere på sig selv og sit mål om at finde ro og retning i sit liv.

I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.

Skal man kunne lide at være gravid? Det ser sådan ud, når man konsulterer de fleste bøger, blogs og foredrag om den søde ventetid. Men hvad gør man så, når man virkelig hader det? Det skriver en af Danmarks mest populære tv-værter Sofie Linde åbent og ikke mindst humoristisk om i FÅRKING GRAVID – en fremmed flytter ind.

FÅRKING GRAVID giver med humor og indsigt en anderledes fortælling til gravide kvinder og de folk, der omgiver den. Det er ikke en graviditetsbog i gængs forstand, men snarere en fortælling om de livsforandringer, der følger med, når man som kvinde bliver gravid, stifter familie og skifter bane i livet. Omdrejningspunktet er Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater fra et liv med stor mave.

FÅRKING GRAVID er en sjov fortælling om glæde sig til at blive mor, men at hade den graviditet, der følger med – og at turde sige det højt. Bogen er gennemillustreret med Sofie Lindes egne, sjove billeder fra Instagram fra sin graviditet. Sofie Linde (f. 1989) er en af Danmarks mest populære tv-værter og kendt fra Sommer Summarum, DR Ultra og ikke mindst underholdningsprogrammet X Factor. Hun er mor til Trine.

Før Nedim Yasar var fyldt 10 år, havde han besluttet sig: han ville være gangster. Nedim ville have magten, æren og pengene. Og som barn i betonblokkene på Københavns Vestegn i 1990’erne kunne han finde alle de rigtige læremestre i rocker- og bandemiljøet lige uden for sin gadedør. Han lærte at svindle, true og afpresse, inden han kastede sig ind på det lukrative hashmarked. Han opbyggede sit ry og sit netværk i de kriminelle miljøer i og uden for fængslerne. Som præsident i sin egen bande og direktør i sin egen rygerklub nåede han barndommens mål. Først da opdagede han, at der fandtes en anden vej.

I denne bog følger journalist Marie Louise Toksvig Nedim Yasars opstigning i bandemiljøet. Det er en beretning om kammerater og krig, forretninger og fængsler – og om de utallige uskrevne regler, der regulerer både vold og magt i de kriminelle parallelsamfund. Det er en historie om gangsterlivets grundskole. Om ærgerrighed og livsfarlige æresbegreber. Og om ghettodrengen, der måtte kappe alle rødder, da han endelig søgte vejen ud.

Karen: Du er en Super Carla, Hella. Hella: Og du er Pippi Langstrømpe, Karen. Karen: Det her bliver en samtale mellem Super Carla og Pippi Langstrømpe. Det kan kun blive godt. Hella: Men ved du hvorfor? Fordi vi er Pippi og Super Carla med rigtig mange tårer i os. For det er vi jo, Karen. Vi har begge to været helt nede og spise op, og der er så meget gråd i os også. Dem med de store armbevægelser og dem, der buldrer og råber højest, er jo også meget ofte dem, der er mest ulykkelige. Karen: Det er rigtigt. Og alt det skal vi i hvert fald også snakke om. Vi må turde at dele ud af arvesølvet. Hella: Ja – af alt det kiksede og det forfærdelige. Ellers er der ingen, der får noget ud af det. Og det vil vi jo gerne, Karen. At en masse mennesker kan læse den her bog og genkende noget af det, vi snakker om. Det er altid sådan en trøst, når man genkender sig selv og alt sit lort i andre mennesker. Så tænker man: ’Ah, jeg er ikke alene.’ Det vil jeg gerne med den her bog.

Kom med indenfor, når Hella Joof og Karen Thisted tager livet op til overvejelse i en sommerlang samtale. En åbenhjertig bog om det svære, men også fantastiske, morsomme, vigtige og finurlige i tilværelsen. Vi garanterer: Det bliver ikke kedeligt.

I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader. Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling.

Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.

Som anklager har Jakob Buch-Jepsen gennem en årrække ført sager mod nogle af samfundets værste elementer og stillet dem til ansvar for deres ugerninger ved de danske domstole. Drabelige detaljer i nogle af nyere tids mest ubehagelige straffesager har givet Jakob Buch-Jepsen endeløse arbejdsdage og søvnløse nætter. Men også stor forløsning, når retfærdigheden er sket fyldest, og ofre og efterladte har fået oprejsning. Med denne bog ønsker Jakob Buch-Jepsen at give læseren indsigt i nogle af de sager, som har haft stor betydning for ham, som professionel og som privatperson. Mest kendt er sagen om journalisten, der aldrig kom hjem i live fra en sejltur i den hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus i august 2017. Den sag trak store veksler, både på anklageren og mennesket bag. I bogen fortæller Jakob Buch-Jepsen for første gang om de mange overvejelser, strategier og tanker, der hørte til at være manden, der var „anklageren fra ubådssagen“. Han åbner sin personlige dagbog fra ubådssagen, og man får indblik i, hvor krævende en stor straffesag kan være.

Søren Pind trækker i Frie ord tråde fra 70’ernes kaos over frihedsrusen efter ’89 ind over vreden over tårnenes fald i 2001 og helt ind i migrationens og populismens årti. Efter 30 år i dansk politik ses her hans personlige beretning, der både fortæller historierne fra det levede liv og analyserer de dybereliggende politiske bevægelser og de jordskælv, der har forandret verden i en hidtil uset hastighed. Fra ungdomspolitik på Bornholm til lokalpolitik i København til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister m.m. opridser Søren Pind et portræt af en dramatisk tid, der er vedkommende for enhver, der er optaget af Danmarks historie, og hvordan fremtiden tegner.

En grundig, omfattende og tankevækkende historisk monografi om koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau fra grundlæggelsen til tiden efter befrielsen. Navnet Auschwitz udløser hos mange automatisk en fornemmelse af genkendelighed, man ved hvad det drejer sig om, i store træk. Mange har besøgt stedet, set film om det og heldigvis vil mange gerne vide mere om det sted, der står som symbol på den vestlige civilisations fallit. Hvordan kunne et højt civiliseret folk som det tyske begå forbrydelser som dem, der fandt sted i koncentrations- og udryddelseslejrene? Hvordan kunne begavede teknokrater uden at ryste på hånden designe fabrikker til massemord? Hvordan kunne den tyske kultur, som vi skylder så meget, frembringe så megen ondskab?

Dødens bolig er en videnskabeligt funderet fremstilling af hele lejrens historie fra starten i 1940 til områdets historie efter krigen. Alle aspekter fra etablering, tvangsarbejde over prostitution, kultur og sport til sygdom og masseudryddelse behandles. Det er en barsk, men nødvendig historie. Bogen er rigt illustreret med originalt fotografisk materiale, fangers tegninger og forfatterens egne fotografier fra lejren i dag.

„Min mor var ked af, at min søster og jeg kaldte hende Fruen, men det var i mellemtiden blevet fælles for os. Fruen var en stærk kvinde, som krævede – og fik – særbehandling. Modig og intelligent, fordringsfuld, lunefuld og let at såre, og som en skandinavisk Kleopatra tiltrak hun mænd med fatale følger. Fruen kunne udmærket afkode undertonerne i sit kaldenavn og brød sig ikke om det, men det passede godt til hende og satte ord på noget, vi ikke kunne tale om.”

Fruen er Malene Lei Rabens personlige fortælling om sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne. Det er også en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning, og om at være datter af en formidabel, intelligent og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.

En kok gør et uhyggeligt fund. I kælderen under et københavnsk spisested ligger liget af en 18-årig pige. Bundet, pint og kvalt ihjel. Hun er blevet dræbt natten til den 4. juni 1990. Midt under pinsekarnevallet. Lige om hjørnet fra opgangen, hvor hun bor med sin mor, far og bror. I hjertet af Pisserenden, Københavns bohemekvarter, der tiltrækker hovedstadens kunstnere, journalister og intellektuelle. Den myrdede pige kendte flere af dem fra sin stamcafé, Sabines Cafeteria. Hun kendte dem også bedre, end hendes familie og vennerne fra gymnasiet vidste. Som nyansat i drabsafdelingen på Politigården står vicekriminalkommissær Ove Dahl med sin karrieres hidtil sværeste sag. På gerningsstedet peger sporene både på had, hævn og begær som mulige motiver, og i en hemmelig dagbog dukker ukendte sider af den dræbte piges liv op. Journalist Søren Baastrup rekonstruerer i denne bog en af de mest myteomspundne mordgåder i nyere dansk kriminalhistorie. Et drab, der blev et sår på sjælen i Indre By. Et drab, der føjede sig til en bølge af uopklarede kvindedrab i tiden omkring 1990 og trækker tråde helt op til vor tid. Forfatteren møder venner, familie, efterforskere og mistænkte, alt sammen for at komme nærmere et svar på spørgsmålet: Hvem myrdede Stine Geisler?

Nytårsaften 1997 tilbringer fire voksne søskende i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.

I denne true crime podcast undersøger tidligere efterforsker Sebastian Richelsen en række uopklarede kvindedrab, der fandt sted i København på bare ni måneder mellem 1989 og 1990. Drabet på Lene Buchardt Rasmussen på Amager Fælled den 29. august 1990 var det sjette i rækken af kvindedrab i København over en meget kort periode. Kun ét af drabene er i dag opklaret, nemlig drabet på Lene Buchardt – dette drab blev begået af Marcel Lychau Hansen bedre kendt som Amagermanden. Men hvem er Amagermanden og hvordan blev han til denne voldtægtsmand og morder, som vi kender ham som? Den tidligere efterforsker Sebastian Richelsen kan ikke lade være med at tænke på om de fem uopklarede kvindedrab begået over denne korte periode højest usandsynligt blev begået af fem forskellige gerningsmænd, om vi har en seriemorder gående frit rundt iblandt os, eller om Amagermanden i virkeligheden står bag alle eller nogle af drabene.