Danskernes Lydbogsvaner 2022

Mofibo er igen klar med en undersøgelse af danskernes forbrug af lydbøger i forbindelse med Den Store Lydbogspris – Mofibo Awards 2022. Undersøgelsen af danskernes lyttevaner er blevet til i samarbejde med Megafon og indeholder regionale forskelle i hvad vi lytter til, og hvad vi laver, imens vi lytter. Danskernes lydbogsvaner 2022 viser, at lydbøger fortsat forårsager en stigning af det generelle litteraturforbrug og inkluderer en nu endnu større målgruppe. 

Danskerne fylder ørene med litteratur som aldrig før. Lydbogens placering i landskabet af kulturforbrug er efterhånden solidt plantet, og det kommer også til udtryk i litteraturvanerne. Den nye rapport viser, at 40 % af danskernes samlede litteraturforbrug er steget efter muligheden for at lytte til lydbøger er opstået. Interessant er det også, at 38% af danskerne, som lytter til lydbøger, udelukkende eller næsten udelukkende forbruger litteratur gennem lydbøger. 

”Med lydbøgernes fremkomst har vi fået mulighed for at blive beriget af litteraturen samtidig med, at vi foretager os andre ting. Det tror jeg tiltaler rigtig mange mennesker både unge såvel som ældre. Det giver fantastiske muligheder for at engagere sig i fortællinger og historier samtidig med, at det kan passes ind i en hverdag med mange andre gøremål,

Direktør for Mofibo, Rasmus Højlund Lindstrøm.

Rapporten viser endvidere, at brugerne lytter til lydbøger mens de foretager sig mange forskellige ting. Omkring halvdelen af de adspurgte gør f.eks. rent, kører i bil eller laver mad imens de lytter. Desuden er der regionale forskelle, når det kommer til, hvad vi lytter til: Krimi og spænding efterfulgt af romaner er de mest lyttede genrer i hele landet, men Region Hovedstaden foretrækker biografier frem for romantik – modsat det øvrige Danmark.

Læs mange flere fakta om Danskernes lydbogsvaner 2022 og hvordan der lyttes rundt i landet, hvornår vi lytter, og hvad vi lytter til i rapporten her