« Tilbage
Skyggejægeren

Skyggejægeren

Nominering:Krimi og spænding
ForfatterCamilla Grebe
IndlæserJulie Berthelsen
ForlagLindhardt og Ringhof

I 1944 bliver en kvinde fundet myrdet i et baghus i Stockholm med hænderne sømmet fast til gulvet. Gerningsmanden bliver ikke fundet.
Tredive år senere bliver endnu en kvinde fundet myrdet på samme bizarre måde. Og igen ti år efter. Politiet står på bar bund uden nogen spor, og sagen arkiveres som uopklaret.
Da man under et nedrivningsarbejde i 2019 finder skelettet af en ung kvinde, er det efterforskerne Malin og Manfred, der kaldes ud til stedet. Det står hurtigt klart, at der er en sammenhæng mellem ofret og den gamle uhyggelige drabssag. De har desuden god grund til at tro, at gerningsmanden stadig er derude. Kan de nå at stoppe ham, før han slår til igen?

“Med ’Skyggejægeren’ har Camilla Grebe skrevet sin hidtil bedste krimi.” – Skånska Dagbladet