« Tilbage
De udstødte

De udstødte

Nominering:Krimi og spænding
ForfatterElly Griffiths
IndlæserRandi Winther
ForlagGads Forlag

Hvis du er vild med britiske krimier, er bøgerne om den lidt særprægede, rapkæftede og ekstremt charmerende arkæolog Ruth Galloway ikke til at komme udenom. Serien begynder med “Pigen under jorden”, og “De udstødte” er sjette bog i rækken af foreløbig 11 bøger om den herlige Ruth.

Under en udgravning i Norwich har Ruth fundet skelettet af en kvinde, som blev hængt i 1867 for barnemord. Da et tv-hold ankommer til stedet for at indspille et program om kvinden, bliver Ruth naturligt inddraget. Men kort efter bliver et barn kidnappet, og kriminalinspektør Harry Nelson bliver sat på sagen. Er der en mystisk forbindelse til den kvinde, Ruth har udgravet …? Snart er Ruth og Nelson endnu en gang indirekte forbundet med hinanden via en grufuld hændelse …

Med sin tørre humor og sin enestående fornemmelse for at flette relationshistorier og spænding sammen, har Elly Griffiths skabt sig en stadig stigende fanskare i Danmark.